|
|
Standarder for funktionel sikkerhed
|
Webcode 0822 |
|
Da årsagerne til farer og dermed også de tekniske foranstaltninger til forhindring af disse kan være meget forskellige, skelner man mellem forskellige typer af sikkerhed, f.eks. ved at angive årsagen til mulige farer. Man taler f.eks. om "funktionel sikkerhed", hvis sikkerheden afhænger af, om et elektrisk (E), elektronisk (E) og programmerbart elektronisk (PE) system (forkortet: E/E/PE-system) fungerer korrekt. Følgende standarder er de vigtigste på dette område:
|
|
EN 954: Maskinsikkerhed. Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer
|
Denne standard beskriver sikkerhedstekniske krav og henvisninger til designprincipper for styringers sikkerhedsrelaterede dele. Den fastlægger kategorier for disse dele og beskriver egenskaber for delenes sikkerhedsfunktioner. Dette omfatter programmerbare systemer til alle maskiner og dertil hørende beskyttelsesanordninger. Den gælder for alle sikkerhedsrelaterede dele i styringer, uafhængigt af den anvendte energitype, f.eks. elektrisk, hydraulisk, pneumatisk, mekanisk og for alle maskiner, der anvendes til erhvervsmæssig og privat brug. Hvor dette er relevant, kan den også gælde for styringer med sikkerhedsrelaterede dele, der anvendes til andre tekniske formål med lignende farer. [... læs mere]
|
|
EN/IEC 61508: Funktionel sikkerhed for elektriske/elektroniske/elektronisk programmerbare sikkerhedsrelaterede systemer
|
Med IEC 61508 defineres kravene til anlæggenes sikkerhedssystemer uafhængigt af anvendelsen. Her drejer det sig ikke kun om tilnærmelse af den nationale lovgivning til de internationale standarder. Der er mere tale om, at apparater og sensorer med mikroprocessorer i stigende grad anvendes til sikkerhedsopgaver. I denne standard for "Funktionel sikkerhed" er kravene til disse systemer inddelt generelt i Safety Integrity Levels (SIL 1-4). Apparater, sensorer og styringer skal derfor have en SIL-kategorisering [... læs mere] - Del 1: Introducerer konceptet Funktionel sikkerhed og giver et overblik over standarderne i serie IEC 61508.
- Del 2: Krav til sikkerhedsrelaterede elektriske/elektroniske/programmerbare sikkerhedsrelaterede systemer
- Del 3: Krav til software
- Del 4: Definitioner og forkortelser
- Del 5: Eksempler og metoder til bestemmelse af sikkerhedsintegritetsniveauer
- Del 6: Vejledning i anvendelsen af IEC 61508-2 og 61508-3
- Del 7: Oversigt over teknikker og fremgangsmåder
|
|
EN/IEC 61511: Funktionel sikkerhed – Sikkerhedssystemer til procesindustrien
|
Denne standard fastlægger minimumkravene til sikkerhedssystemer i procesindustrien. Den bygger på IEC 61508, men er dog tilpasset til procesindustrien. [... læs mere] - Del 1: Rammer, definitioner, system, hardware- og softwarekrav
- Del 2: Retningslinjer for anvendelse af IEC 61511-1
- Del 3: Vejledning til fastsættelse af sikkerhedsintegritetsniveauer
|
|
EN/IEC 62061: Maskinsikkerhed – Funktionel sikkerhed for sikkerhedsrelaterede elektriske, elektroniske og programmerbare elektroniske styringssystemer
|
EN/IEC 62061 er en sektorspecifik standard under EN/IEC 61508. Her beskrives implementeringen af maskiners sikkerhedsrelevante elektriske styringssystemer. Standarden ser på den samlede livscyklus fra konceptfasen til permanent driftsophør. Grundlaget udgøres af kvantitive og kvalitative betragtninger af sikkerhedsfunktioner. Den henvender sig til planlæggere, montører og brugere af sikkerhedstekniske systemer. EN/IEC 62061 er angivet som harmoniseret standard under EU-maskindirektivet, således at den såkaldte "formodningsvirkning" gælder. [... læs mere]
|
|
EN ISO 13849: Maskinsikkerhed. Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer
|
Med revideringen af EN 954-1 skal der laves en forenklet, rimelig standard, som overflødiggør brugen af indviklede matematiske modeller. Den fremtidige EN ISO 13849-1 kommer til som før ud over elektriske, elektroniske, og programmerbare elektroniske systemer også at omhandle andre styringsteknologier som f.eks. væsketeknik. Det omfattede område for den planlagte EN ISO 13849-1 beskriver også mulighederne for anvendelse af denne standard til programmerbare elektroniske systemer til sikkerhedsopgaver. I forbindelse med emnet "Validering" er det tidligere standardudkast prEN 954-2 blevet offentliggjort i december 2003 som den harmoniserede standard EN ISO 13849-2. Ved validering forstår man en evalueret kontrol inklusive analyse og afprøvning af sikkerhedsfunktionerne og kategorierne for styringers sikkerhedsrelaterede dele. [... læs mere]
|
|
|

|